Skriva út

Minningargudstænasta deyð pinkubørn



På en kirkegård nord for København ligger gravene nogle steder med god afstand, og når man går på kirkegården er det som at gå tur i en skov. Buske og træer i assymetriske mønstre gør, at man hele tiden bliver ført nye steder hen i de dødes have. I en lysning på kirkegården står der et stort træ med kraftig stamme, vældige grene og en stor trækrone. Det var en efterårsdag, jeg var der og jorden var dækket med røde, gule og brune blade. Når jeg sparkede til bladene kom en hel masse små plader frem med navne på under bladene. Sov sødt lille Sofie, Katrine, lille skat, elskede lillebror. Hele vejen rundt om træet var der små gravsten og mindeplader med navne eller tal, en kirkegård kun for børn. Og det slog mig, da jeg stod der i efterårssolen, at mange forældre må ha lænet sig op ad den kraftige træstamme og fældet tårer over deres børn.

Der var særligt en lille gravplade, der gjorde indtryk på mig. Der stod intet navn eller dato på, men en lille tekst: “En lille engel til os kom, tog sit kors – og vendte om”

Til minde om alle de små børn, der er kommet til os, til jer- tænder vi idag lys, synger, ber og er stille sammen. Til minde om de små engle, der kommer og tager afsted næsten før livet fik begyndt. Små engle, der ændrer deres forældres liv for altid, selvom de var her så kort. For dem, der står tilbage vil der altid være et før- og et efter- intet bliver helt det samme som før.

Når ordene ikke slår til rykker vi sammen, tænder et lys, er stille. Kaster vor sorg på Herren.

Måske orker man ikke høre et ord om en Gud, der kan fjerne sorg og byrder, når man er så opfyldt af frustration og meningsløshed over at få sit barn revet væk. Så kan man måske råbe til Vorherre, skælde ud, bede til ham, ja alt er tilladt. Han har brede skuldre, og vil bære, hvad intet menneske kan bære alene. Han bærer, hvad intet menneske skal bære alene.

Sorg fylder os som en kærlighed, som vi ikke kan komme af med. For det er kun den, der har elsket, der kan sørge.

Den kristne tro bunder i, at den, der gav os livet, vil også bevare os i kærlighed. Også der, hvor alt ser håbløst ud. For Gud har været midt i afmagten og håbløsheden selv den dag, da Jesus råbte: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Den dag fik vi håbløshed, lidelse og afmagt til fælles med Gud. Ja selv døden var vi ikke længere alene om.

Min Oldemor fik mange børn og hun blev engang spurgt, hvordan hun kunne holde af alle de børn. Så svarede hun: “En mors kærlighed kan aldrig halveres, den kan kun fordobles”. Og sådan tror jeg alle forældre har det. For hvert barn, der kommer til verden vokser kærligheden.

Og sker det, at man mister sit barn, forsvinder kærligheden til det ikke af den grund, men bliver til sorg og savn, som man må bære med sig. Sorgen forsvinder ikke, men den bliver måske til at bære, og barnet bliver en del af familiens historie, en søster eller bror, man ikke lærte at kende, men som levede et liv, selvom det blev kort.

Svenskeren Lina Sandell har skrevet salmen
"Ingen er så tryg i fare”, (Ongum er so trygt at fara). Da hun skrev
den, var teksten først ”Ingen er så tryg FOR fare. Men efter et stykke
tid omdigtede hun den til “i fare”– fordi vi kristne ikke er mere skærmet for
farer end andre. Men det betyder ikke at man ikke kan være tryg I
fare. Gud har ikke lovet at pakke os ind i kristeligt vat, så vi ikke
møder modgang i livet, men derimod, at han er hos os med sit nærvær,
også når vi møder modgang.
 
Alt hvad der siges i denne og andre kirker handler om dette, at Gud altid er tilstede for hvert enkelt menneske. At han omslutter os med sin kærlighed og omsorg og dermed også tager dem i favn som vi ikke længere kan nå med vores arme, fordi de er døde, bort fra os.

Evangelisten Johannes skriver om Jesus, at han engang talte til sine venner som frygtede døden og sagde "Jeres hjerte må ikke forfærdes. Tro på Gud og tro på mig. I min fars hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også skal være hvor jeg er"

Vi er lysets børn, vi er jordens salt, dvs vi er Guds først og sidst og har en plads hos ham, i huset med de mange boliger.

For som Paulus siger, så er jeg vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter, eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Jesus Kristus vor Herre.

Præsten Johannes Møllehave har skrevet et digt om at miste et menneske alt for tidligt.

Tungt er dit åndedrag
Tungt og vi erkender
Livet skal slutte så ungt
Men vi tror du falder i levende hænder.

Ingen kan nå dig mer´
Her står dine venner
Hjælpeløst ser vi det sker
Men vi tror du falder i levende hænder.

Udenfor alle ord
Og de tanker vi sender
Afgrunden er så stor
Men vi tror du falder i levende hænder.

Stumme og bange fordi
Dit livslys forbrænder
Om lidt er det hele forbi
Men vi tror du falder i levende hænder.

Lad os være stille sammen og mindes de små engle, der til os kom, tog deres kors – og vendte om.
-----------------------------------------


Djúpur friður berist tær í alduskoti,

Djúpur friður berist tær í streymandi loti,

Djúpur friður berist tær frá tí kvirru jørð

Djúpur friður berist tær frá skínandi himnastjørnum,

Djúpur friður berist tær frá friðarsyninum góða.

Guðs signing veri tín og roynist tær. Amen
-----------------------------------------------------

Vor Gud og far i Himlen!
Lad os mærke, at du findes,
Også når vi tvivler på en mening med det hele.
Giv os tro på, at intet kan skille os fra din kærlighed.
Du, som kender mennesket,
Før det blev født
Og tæller det blandt dine,
Giv os tro på,
At døden ikke er nogen grænse for din kærlighed.
Vi takker dig for de drømme og forhåbninger,
Du skaber i os, når et barn bliver til.
Hør os, når vi kommer til dig med vores sorg over at miste.
Vær os nær, når vi føler vrede og fortvivlelse.
Værn vor skrøbelige kærlighed

Og gør os til evig tid salige ved din elskede søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed.